Voksenintroduktion 60+ for nye medlemmer
Tidspunkt
01.06.2021 kl. 09.30 - 01.06.2021 kl. 11.00
Sted
Ringsted Tennisklub
Beskrivelse

Bliv introduceret til det mest grundlæggende i tennisspillet og meld dig ind i Ringsted Tennisklub derefter, hvis tennis er noget for dig.

Det er aldrig for sent at begynde - heller ikke hvis ønsket er at lære at spille tennis og din alder er 60+.

Fra tirsdag d. 25. maj starter et 60+ introduktions forløb kl. 9:30-11. Det vil fortsætte de efterfølgende 5 tirsdage.

Der vil være fokus på de grundlæggende teknikker samt det sociale. Du bliver introduceret til tennis på en let, aktiv og sjov måde. Du spiller med bolde, der er langsommere og blødere end almindelige tennisbolde. Boldene sikrer, at du hurtigt vil få en oplevelse af, at du kan spille tennis. Det betyder, at dit møde med tennissporten bliver sjovt og lærerigt - allerede fra første træning.

Du behøver ikke at være medlem for at tilmelde dig.
De 6 x 1,5 timers introduktion koster 300,- kr.
Hertil kommer, at man får en ny ketsjer. Melder du dig efterfølgende ind i Ringsted Tennisklub kan du beholde ketsjeren.

Kontakt formand Svend Thomsen på tlf. 3056 3742 eller klubbens motionistansvarlige Elsebeth Gade på tlf. 2872 6397.
Ringsted Tennisklub