Seniortræning Hold Blå Motionist
Om holdet:
Voksne, der før har deltaget på et flere træningshold tidligere og har spillet en del tennis på egen hånd og behersker grundslagene.Bold: Der spilles med "Gul bold" - altså normal tennisbold
Tid: Mandage i maj og frem til 19. juni fra 18.00 - 19.30
Om niveauet: Blå Motionist
Beskrivelse
Du spiller konsistent, hvis modstanderen ikke spiller for hårdt. Hvis modstanderen ikke er for god kan du ofte diktere spillet. Du mangler dog stadig lidt kontrol når du for eksempel vil spille i dybden eller ændre momentum (tage fart ud af bolden, skifte retning, accelerere).
Du er ikke helt fortrolig med alle slag og du skal også blive bedre til at anvende mere slagvariation i dit spil.
Slag
Forhånd
Din forhånd er ret stabil. Du har et foretrukket slag, men du prøver af og til at veksle mellem fladt og top-spin.
Baghånd
Svinget i din baghånd er ved at være godt. Her har du også et foretrukket slag, men du bruger i hvert fald 2 ud af følgende slag mere eller mindre uproblematisk. Fladt, top-spin og slice. Du øver dig måske også på stopbolde, men resultatet er stadig varierende.
Serv
Du har et ok opkast og kommer ok op til bolden. Du kan godt få fart på bolden, men din serv bliver for ustabil når du prøver at slå for hårdt. Du begynder / ønsker at kunne serve både fladt og slice og du kan måske også serve med en kick-serv.
Teknikken lider ikke det store ved 2.-serven, men der er en markant forskel på effektiviteten mellem din første- og anden-serv.
Flugtninger
Du er ved at vende dig til at være ved nettet. Du kan tage de fleste bolde der kommer tæt på dig. Du kan af og til stadig have svært ved at afgøre boldene og det er ikke nemt at give boldene dybde.
Smash
Du begynder at være mere sikker når du slår en smash. Nogle gange glemmer du benarbejdet og kommer til at stå lidt for langt fremme og rammer derfor heller ikke bolden lige rent hver gang.
Spilforståelse
Du bevæger dig godt på banen og har en fornemmelse for hvor bolden kommer. Du begynder at dække områder i stedet for at afvente modstanderens slag og du indser hurtigt om bolden har back-spin eller top-spin og om bolden vil hoppe højt, lavt eller stoppe. Ofte prøver du at bygge et point op, i stedet for at prøve at vinde pointet indenfor 2-3 slag. Når du har mulighed for det, angriber du og af og til kommer du op til nettet.
Mål
Du ønsker at tage din tennis til næste niveau og blive bedre generelt set og så vil du gerne møde nye eller træne sammen med dine i forvejen tennis-tossede mennesker du nyder at spille med.Selve træningen:
Træningen varetages og udformes af vores klubtræner Christian Phillipsen. Der vil være en god blandning af teknisk øvelse så du kan mestre slagene i tennis samt sjove spil hvor du kan prøve dig selv af og spille med andre og træneren vil komme med konstruktiv kritik løbende.Pris:
600 DKK - Max 12 spillere. - Træningen ledes af cheftræner Christian Philipsen.
Hvis du har spørgsmål til træningen, kan du henvende dig til Christian Philipsen på cp@ringstedtennisklub.dk