Lær at spille tennis
Voksenintro er et tilbud til alle nye tennisspillere over 18 år. Du behøver ikke at være medlem for at tilmelde dig.
Holdet er til dig hvis:
Du vil prøve at lære tennisspillet, måske har spillet for tusind år tilbage og overvejer at spille igen eller er på begynder niveau.
Forløbet giver dig et indblik i tennissportens teknik, taktik og spilleregler, så du bliver i stand til at komme ud i solen og spille tennis når du har lyst og tid.
På kurset møder du andre nystartede, og måske din nye tennismakker. Efterfølgende kan du tilmelde dig et af vores senior træningshold, og videreudvikle dit spil.
Tilbuddet består af 8 x 1,5 timers træning onsdag kl. 18.00 -19.30, samt en tennisketcher som du kan beholde, hvis du efterfølgende melder dig ind i Ringsted Tennisklub.
Datoer for træning:
Træningen vil foregå onsdage fra 07.5.2025 til 25.06.2025
Trænere:
Holdet ledes at vores klubtræner Christian Martinez + hjælpetræner. Christian taler ikke dansk, så træningen vil foregå på engelsk.
Om Christian Martinez
Mit navn er Christian Martinez. Jeg er 30 år gammel, og jeg fylder 31 den 15. maj. Jeg er argentiner med italiensk statsborgerskab. Jeg har arbejdet som tennistræner i Argentina, USA, Italien og Barcelona. For mange år siden besluttede jeg mig for, at mit mål var at komme til Danmark, så det føles som en drøm, der går i opfyldelse. Jeg vil skabe og drive et stærkt idrætsprojekt i klubben og blive langsigtet. Jeg kan virkelig godt lide at have det sjovt (det vil du snart se), og at undervise i tennis er en kæmpe passion for mig. Jeg vil bruge alt, hvad jeg har lært rundt om i verden og fortsætte med at vokse som tennistræner.
For spørgsmål kontakt Formand Theis Frimann via email på formand@ringstedtennisklub.dk
Voksen intro til Tennis er en del af DGI´s kampagne "Bevæg dig for livet".