Drop in/Hyggeturnering for seniorer 55+
Så er vi klar til igen i år at tilbyde Drop In turnering, som er en aktivitet for motionister på 55+. Turneringen afholdes om mandagen, hvor der spilles i tidsrummet fra kl. 9:30-11:30. Vi starter den mandag 5. maj og spiller frem til medio september, hvor sæsonen afsluttes med fællesspisning.
Der spilles ikke i juli måned.
Formålet er at styrke både det sportslige og det sociale. Turneringen er for alle, der kan lide at blive udfordret og spille tennis under hyggelige omstændigheder og have det sjovt med hyggelige tennis-kammerater.
Kom og vær med i fællesskabet - det er åbent for alle let øvede og øvede tennisspillere. Her møder man bare op, og man behøver ikke have en makker med. Er du ny i klubben, er turneringen et godt sted at lære nye at kende og skabe relationer til en måske kommende tennismakker.
Drop In konceptet er indrettet sådan, at vi spiller med skiftende makkere efter hver omgang på 20-25 min., så man hele tiden spiller lidt på kryds og tværs.
Det sociale aspekt sættes højt - derfor slutter vi turneringerne med at hygge med øl eller andet drikkeligt. Den sidste mandag i måneden slutter vi med grill pølser.
Hvis du vil høre mere om turneringen kan du kontakte Kjeld Westergaard på mail kjeldwestergaard@gmail.com, som vil bistå med at igangsætte turneringen.
Vi glæder os til at se dig til vores kommende mandagsturneringer.