Drop-In/Hyggeturnering for motionister 55+
Vi afholder intern ”motionist-hygge-turnering” hver mandag fra kl. 9:30-11:30 for at styrke både det sportslige og det
sociale.
Vi starter mandag den 2. maj.
Turneringen
er for alle, der kan lide at blive udfordret og spille tennis under
hyggelige omstændigheder og have det sjovt med hyggelige tenniskammerater.
Kom og vær med i fællesskabet - det er åbent for alle letøvede og øvede
spillere. Her møder man bare op, og man behøver ikke have en makker
med. Er du
ny i klubben, er turneringen et godt sted at lære nye at kende og skabe
relationer til en måske kommende tennismakker.
Vi spiller double - på tid (20-25 min.). Vi spiller med skiftende
makkere efter hver omgang, så man hele tiden spiller lidt på kryds og tværs.
Det sociale aspekt sættes højt - derfor slutter vi turneringerne
med at hygge med kaffe, øl eller andet drikkeligt, og hvis der er interesse for
det, så kan vi eventuelt en gang om måneden afslutte med en bid brød.
Hvis du vil høre mere om turneringen kan du kontakte Elsebeth Gade
på tlf. 2872 6397.
Vi glæder os til at se dig til vores kommende mandagsturneringer.